fredag den 21. juni 2013

Min blog i årenes løb

Min lærer har bedt mig og min klasse om, at skrive et blogindlæg, hvor vi svarer på følgende spørgsmål:

1. Hvilket blogindlæg er i mest stolt af.
2. Hvad er det vigtigste i har lært ved hjælp af blog?
3. Hvordan har i udviklet jer siden første indlæg?
4. Hvilke forventninger og målsætninger har i, for næste år?


1. Det blogindlæg jeg er mest stolt af, er det der hedder "smsen". Grunden til at jeg er mest stolt af lige det blogindlæg, er fordi det er en af de bedste historier jeg har skrevet, og den er rimelig uhyggelig.

2. Det vigtigste jeg har lært ved hjælp af min blog er, at jeg synes, at jeg er blevet bedre til at skrive, og bedre til at formulere mig.

3. Som sagt er jeg blevet bedre til at skrive og formulere mig.

4. Jeg vil gerne blive bedre til at skrive historier, for jeg synes ikke at mine historier er så gode og jeg vil også gerne blive endnu bedre til at formulere mig.

hypnose

Hypnose
Hvad får man ud af at blive hypnotiseret?
Grunden til at man bliver hypnotiseret, kan være for at behandle forskellige fobier eller angst. Det kan også være, hvis man vil stoppe med at ryge eller gå ned i vægt. Nogle mennesker tager til en hypnotisør, hvis de er midt i en depression eller hvis de er meget stressede. I princippet kan alle modtage hypnose, men 1/3 er let modtagelige overfor hypnose, 1/3 er middel modtagelige og den sidste 1/3 er svært modtagelige. Forsøg har vist at de intelligente og de ikke så intelligente er sværest og nogle gange umulige at hypnotisere. Det er fordi, at de ikke så intelligente, mangler koncentrationsevnen hvorimod de intelligente har en kritisk og nysgerrig holdning til hypnose. I nogle tilfælde virker hypnosen kun, fordi personerne der bliver hypnotiseret, gør som de tror der forventes af dem. F. eks kan man, ved forsøg der er blevet lavet, se at de personer der er blevet betalt mest for at være med i forsøget, lider mere end dem, der ikke er ligeså godt betalt. Det er fordi, deres bevidsthed synes, at de skal lide mest, fordi de bliver bedst betalt.


torsdag den 13. juni 2013

Hjemløse

 I dansk har jeg fået til opgave, at skrive om et emne og mine holdninger til det emne. Jeg har valgt emnet: hjemløshed, fordi jeg synes, at det er synd for de hjemløse, og fordi jeg synes vi burde gøre noget mere ved det.


En hjemløs er en person der ikke har et sted at bo. Grunden til at folk bliver hjemløse, kan være, at de er alkoholikere og bruger for mange penge på alkohol, så de ikke kan betale deres husleje. Eller de kan have ludomani og bruger alle deres penge på at spille, eller de kan være psykisk syge, som kan gøre, at de ikke kan klare, at have et hjem og de forpligtelser der hører til. Det kan også være børn, der ikke har det godt derhjemme og derfor løber hjemmefra og meget hurtig bliver hjemløse, fordi de ikke har et job, så derfor tjener de ikke nogle penge. Jeg synes, at det er rigtig synd for de hjemløse og jeg kan ikke sætte mig selv i deres situation. Hvis jeg skulle være ærlig, så kunne jeg ikke tænke mig at blive hjemløs.