Rejsen til Mars

Lige i øjeblikket har min klasse om science-fiction i dansk. Vi har læst en science-fiction skrevet af Jules Verne for 142 år siden, der hedder rundt om månen. Nu har vores lærer så bedt os om at skrive en historie hvor vi tager udgangspunkt i samme handling som rundt om månen.
Her kommer den:

Fredag den 28 september 2015:

"Diiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiing"! Mit vækkeur ringede. Jeg kiggede på uret og så at klokken var 4.05. Jeg gad ikke at stå op, men jeg blev nødt til det, hvis jeg ville med til mars. Jeg rejste mig fra sengen og kunne med det samme mærke at mine ben var helt trætte. Jeg kom alt for sent i seng i går, men mit ynglings afsnit af Amalies verden var blevet genudsendt, så det blev jeg bare nød til at se. Jeg tog tøj på og lavede mig en skål cornflakes. Da jeg havde spist, børstede jeg mine tænder og gik ud i entreen og tog mit overtøj på. 5 minutter senere sad jeg i min bil med kurs mod det internationale rumakedimi. Mit arbejde i det internationale rumakedimi var relativt nyt. For bare 7 måneder siden var jeg blevet ansat, fordi akedimiet manglede en sidste person der var villig til at tage ud i rummet  for at udforske mars. Eftersom jeg altid havde ønsket mig at komme ud og se rummet havde jeg sagt ja. Og nu stod jeg så her igang med at risikere mit liv bare for at komme ud og se Mars. Jeg skulle rejse med en kvinde og en mand. Signe og Michael hedder de. Da vi alle tre havde fået vores dragter på gik vi ind i raketten. Planen var at vi skulle fryses ned. Det havde jeg aldrig prøvet før så jeg var lidt nervøs. Da vi alle sammen var inde i raketten fik vi besked på at gå hen til hver vores fryser. Vi lagde os ned i fryseren og jeg kunne med det samme mærke kulden. Derefter blev der spurgt i en højtaler om vi var klar og i det næste sekund blev låget til fryseren lukket og jeg faldt straks i søvn.

5 år senere ... Onsdag den 28 september 2020

Jeg vågnede op og frøs over det hele. Jeg satte mig op og kiggede rundt og fik øje på Signe og Michael der sad ved siden af mig i hver deres fryser. Jeg rejste mig op og gik ud af fryseren. Der gik 5 minutter før jeg kunne huske hvor jeg befandt mig og hvad det var jeg skulle. Da jeg var kommet på benene igen åbnede jeg døren til raketten. Raketten var blevet styret af computere så vi var allerede fremme. Jeg trådte ud og kunne næsten ikke tro mine egne øjne da jeg så at jeg stod på Mars.  Vi stod alle tre i et stykke tid og beundrede vores syn. Derefter gik vi i det samme igang med at tage prøver og udforske planeten. Efter et par timer var vi godt sultne og trætte, selvom vi lige havde sovet i fem år. Vi skyndte os derfor at få noget at spise og derefter gik vi i seng.

De næste par uger gik med at vi tog flere prøver og testede forskellige ting for at finde ud af om der var liv på Mars. Efter syv uger havde vi fundet ud af at der var liv på Mars. Vi havde testet nogle forskellige ting og det viste sig at en af dem havde en levende organisme. Vi var kommet for at finde ud af om der var liv på Mars og det var der. Nu hvor vi havde fundet ud af om der var liv på Mars var vores  mission fuldført. Efter tre dage var vi klar til at tage hjem igen.  Hjemturen skulle foregå på samme måde som udturen. Da vi havde pakket alt sammen og var klar til at tage hjem lagde vi os ned i fryseren og jeg så langsomt låget lukke i.