Leopard
Biotop
Leoparden lever flere steder, men jeg har valgt at beskrive Himalaya, som er en af de steder den lever. Himalaya ligger i Asien i Nepal og er verdens højeste bjergkæde. Himalaya er inddelt i 4 klimazoner: tropisk, subtropisk, tempereret og alpint. Leoparden lever i den tropiske og subtropiske del. Hvis den kommer højere op dør den af kulde, for den er vant til et varmt klima og derfor er dens pels ikke så tyk.Systematik
Leopardens latinske navn er "panthera pardus". Leoparden er en art inden for slægten "panthera", som er de store katte i kattefamilien. Der er 5 arter i pantheraslægten: leoparden, sneleoparden, jaguaren, løven og tigeren. Grunden til, at leoparden hedder "panthera pardus", er fordi, at "panthera" er navnet på den slægt den er fra og "pardus" betyder leopard. Navnet leopard kommer fra de græske ord for løve og panter fordi man tidligere troede, at leoparden var en blanding af de to.
Udseende
Leoparden er 45-80 cm i skulderhøjde. Den kan blive 90-190 cm lang (uden hale). Leopardens vægt ligger mellem 30-90 kg, hvor hunnerne er mindre en hannerne. Benene er korte og pelsen er sandfarvet med sorte pletter på kroppen, hovedet og halen. Leoparden kan også være sort, men det er kun, hvis den har en genetisk fejl, og i det tilfælde kalder man den en panter. Selvom panteren er helt sort, kan man stadig lige se nogle af pletterne.
Udbredelse
Leoparden findes næsten overalt i Afrika, i store dele af Asien og i mellemøsten. Der har været leoparder i Rusland, men det er der ikke mere. Leoparden kan leve i mange forskellige landskaber. Både i tropiske regnskove, savanner, ørkener og bjergområder op til 5,5 km. over havets overflade.
Føde
Leoparden spiser næsten alt fra biller til antiloper. Men den foretrækker et bytte på størrelse med den selv. Leoparden jager alene og fanger sit bytte ved, at snige sig ind på det. Når byttet så opdager leoparden, løber leoparden efter byttet og fanger det. De store dyr dræber leoparden ved, at bide sig fast i deres hals, hvilket de bliver kvalt af, mens de mindre dyr bliver dræbt af et bid i nakken. Hvis der lever andre store rovdyr i nærheden, bærer leoparden sit bytte op i et træ, for at de andre rovdyr ikke skal stjæle det.
Formering
Når hunnen er klar til at blive gravid, tisser hun på træerne. Det kan hannen lugte og derfor kommer han over til hunnen, for at parre sig med hende. Når de har parret sig, tager hannen tilbage til sit territorium, og lader hunnen passe ungerne alene. Efter 3 måneder føder hunnen sine unger i en skjult hule. Fordi ungerne ikke har ligget så længe i morens mave, er de meget små og hjælpeløse når de bliver født, og derfor vejer de kun mellem 430-570 g. Hunnen føder et kuld, som kan være op til 6 unger, men normalt overlever kun 2 eller 3. Ungerne åbner øjnene efter 9 dage. Når ungerne er blevet født sidder pletterne på deres pels så tæt, at det ligner, at de er mørkegrå. Ungerne bliver hos moderen i omkring 2 år og de er kønsmodne når de er 3 år. Imens ungerne er hos moderen lærer de at jage og klare sig selv. I starten ved at lege, men senere følger de med moderen når hun jager.
Levevis
Leoparden er for det meste på landjorden, men den svømmer og klatrer godt. Den jager om natten og bruger dagen på at sove i et træ, eller i en busk.
Truet
Leoparden er ikke truet, men en del af de steder hvor den levede før, lever den ikke mere, så den anses som næsten truet.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar