mandag den 10. september 2012

Musik historie- My heart will go on

My heart will go on

"My heart will go on" er et meget kendt popnummer fra 1997. Musikken er lavet af James Horner, teksten er skrevet af Will Jennings og det er Celine Dion, der synger. Sangen blev nummer et i det meste af verden. "My heart will go on" blev udgivet i Australien og Tyskland den 8 december 1997 og i resten af verden blev den udgivet i januar og februar 1998. Det blev Celine Dions største hit og en af de bedst sælgende singler nogensinde. Sangen blev den bedst sælgende single i 1998.

Celine Dion

Celine Dions fulde navn er Celine Marie Claudette Dion. Hun er født den 30 marts 1968. Celine Dion er en Canadisk sangerinde og sangskriver. Hun er den yngste af sine 14 søskende. Allerede som barn var hun vild med at synge og optræde. Da hun var 5 år, optrådte hun ved sin brors bryllup og da hun var 10 år, sang hun i weekenderne på hendes forældres bar. Som 12 årig indspillede hun sammen med sin mor og bror en sang. Sangen imponerede popmanageren og produceren Rene Angelil så meget, at han lånte sit hus ud for at finansiere Celine Dions debut album. Albummet blev udgivet i 1981, hvor Celine Dion på det tidspunkt, var 13 år gammel. I løbet af 2 år udgav Celine Dion 5 albums. I 1990 udgav Celine Dion sit første engelsksprogede album. Det tog hende et år at lære engelsk, så hun kunne indspille albummet. Selvom der var en aldersforskel på 26 år, forelskede Celine Dion sig i hendes manager Rene Angelil. De blev gift den 17 december 1994.

Samtidshistorie


I samme år som "My heart will go on" udkom, døde prinsesse Diana. Hun var prinsesse af Wales og skilt fra  prins Charles. Hun var meget populær og elsket af det engelske folk. Hun døde i en bilulykke den 31 august 1997 i Paris. Hendes chaufør var påvirket under kørslen og kørte hurtigt rundt i Paris gader forfulgt af paparazzier. Hele England var i chok over hendes død og folk sørgede over hende i lang tid.


Tilknytning

Når jeg hører sangen, bliver jeg trist, fordi at jeg kommer til at tænke på alle de mennesker, der døde, da Titanic sank.

Musikken i dag

Sangen er stadig væk meget populær i dag og den er blevet en klassiker, fordi der er så mange, der godt kan lide den og fordi at folk forbinder den med Titanic. Jeg tror ikke, at den vil blive glemt, fordi at den er blevet et hit i det meste af verden.

tirsdag den 28. august 2012

Anmeldelse af divisionsvideo

Jeg har set en video, om hvordan man dividerer. Videoen er lavet af www.frividen.dk. Videoen foregår ved, at der står en dame og fortæller, hvordan man dividerer imens, hun skriver på en tavle. Jeg synes ikke, at videoen var så god, fordi at jeg synes, at måden hun dividerer på, er dårlig og fordi at det er meget indviklet og det går ret hurtigt.
Her er linket til videoen: http://www.youtube.com/watch?v=ZACs0BKZs8E

lørdag den 25. august 2012

Filmanmeldelse af "Rejsen til Terabithia

Handlingsreferat:

Filmen handler om en dreng og en pige der opfinder et fantasiland for at komme væk fra deres problemer derhjemme og i skolen.

Personkarakteristik:

Jess:  

Han er en enspænder og han er for det meste loyal, over for dem han kender. Han har ikke nogen venner og holder sig mest for sig selv. Han har lidt kort sjusket brunt hår og brune øjne. Han er normal  kropmæsigt og han er lidt lav af en dreng at være. Hans tøjstil er slidte bukser og en T-shirt.

Leslie:

Leslie er en meget eventyrlysten og nysgerrig person. Hun har en god fantasi og elsker at opleve spænende ting. Hun lever lidt i sin egen lille fantasiverden, hvor alt kan lade sig gøre. Hun er også meget hjælpsom og sød. Hun er tynd og lidt over middel i højden. Hun har skulderlangt lyst hår og brune øjne. Hendes tøjstil er meget speciel. Hun går i tøj med en masse mønstre og kraftige farver.

May Belle:

May Belle er nysgerrig og sød. Hun kan godt lide at lege med barbiedukker og hun passer på sin storebror. Hun bekymrer sig om at han er ensom og er der for ham, da Leslie dør. Hun er ikke så høj og normal kropmæsigt. Hun har brunt hår og brune øjne. Hendes tøjstil er normal for børn i hendes alder.

Janice:

Janice er den, som alle på skolen er bange for og ikke kan lide. Hun går i ottende klasse og er ikke særlig sød. Hende og hendes klike har faste pladser i skolebussen og hvis nogen sætter sig på deres pladser, får de tæv. Hun er også så ond, at hun kræver penge, når folk skal på toilettet. Hun er høj og normal kropmæsigt. Hun har langt rødt hår og blå øjne. Hendes tøjstil er mærkelig og lidt hippieagtig.

Musiklæreren:

Musiklæreren er sød og hjælpsom. Hun går sine egne veje og er ligeglad med, hvad folk tænker om hende. Hun er normal i højden og normal kropmæsigt. Hun har meget mørkebrunt hår og grønne øjne. Hendes tøjstil er lidt speciel. Hun går i tøj, hun kan lide at have på og tænker ikke på, hvad andre synes om det.

Miljøbeskrivelse:

Det miljø filmen foregår i, er et lidt fattigt miljø ude på landet. Jess bor lidt fattigt og langt væk fra sin skole. Derfor er han, nødt til at tage skolebussen hver dag til skole. Skolen virker også som en lidt fattig skole. Lokalerne er ikke så store og der er en del børn i klasserne. Leslies hjem er ret modsat til Jess. Hun bor i et stort og flot hus lige ved siden af.

Min vurdering:

Jeg synes, at det er en god film, fordi den har en god handling. Jeg synes også, at det er godt, at der er så mange fantasidyr og væsener og hele Terabithia er meget fantasifuldt. Efter min mening ville filmen have været bedre, hvis Leslie ikke var død. Men alt i alt var det en okay film.

Min sommerferie

I min sommerferie skal jeg til Kroatien i 3 uger og Italien i 1 uge med min familie.

Vi starter med at køre til Nûrnberg, hvor vi overnatter på et hotel. Bagefter kører vi til Kroatien. Når vi kommer til Kroatien, skal vi bo i lejligheder 3 forskellige steder. Vi skal bo i Rovinj, Split og ved Istrien.

Jeg glæder mig mest til at være sammen med min familie, slappe af, opleve noget og få lidt sol.

onsdag den 22. august 2012

Matematik Video

I dag i matematik har vi, skulle lave en matematik video, der viser hvordan man lægger sammen. Her er linket til videoen.

mandag den 9. juli 2012

Min sommerferie

Min lærer har givet mig og resten af min klasse til opgave at vi skal skrive et blog indlæg om vores sommerferie, for hver uge der er gået.

Dette er for den første uge:

I løbet af denne uge har jeg spillet meget tennis sammen med min storesøster. Jeg har også været med min mor på arbejde en dag. Ellers har jeg for det meste bare været der hjemme og slappe af.

fredag den 22. juni 2012

Essay
Jeg lærer bedst, når jeg arbejder alene, fordi så er jeg mere koncentreret, end hvis jeg arbejder i en gruppe. Jeg vil helst have, at min lærer forklarer, hvad vi skal, i de opgaver vi skal lave og så går vi i gang med dem bagefter. Når jeg laver opgaverne, foretrækker jeg at sidde ved mit bord inde i klassen alene, uden at blive forstyrret alt for meget. Jeg lærer også godt, hvis jeg skal læse noget i en bog, for så husker jeg det bedre, end hvis min lærer forklarer det for klassen. Hvis vi skal fremlægge om noget for klassen, så lærer jeg godt, når vi skriver, om det vi skal fremlægge om, men så bliver jeg nervøs, når vi skal fremlægge om det for klassen. Hvis vi fx. har sløjd og vi selv skal finde på en ny ting, så kan jeg godt huske, hvordan jeg lavede tingen.