mandag den 19. maj 2014
Debatindlæg - Amanda Todd
Jeg har set den video Amanda Todd har lavet, hvor hun på små kort, fortæller om, at hun er blevet mobbet. Amanda Todd er en canadisk pige, som blev mobbet så meget, at hun til sidst begik selvmord. Da Amanda Todd gik i 7. klasse, brugte hun webcam til at møde nye mennesker. På et tidspunkt var der en fremmed mand der lokkede hende til at flashe noget af sin krop. Det gjorde hun og et år senere kontaktede han hende på facebook, og truede med at sende billedet af hende, til alle hun kendte, hvis ikke hun "lavede et show" for ham. Den fremmede mand kendte hendes adresse, skole, venner og familie. Han sendte billedet af hende, til alle hendes venner og familie. Efter det fik Amanda Todd en depression og angst og hun begyndte at tage stoffer og drikke meget. Hun skiftede skole, men den fremmede mand lavede en facebook-side, hvor han brugte billedet af hende, som profilbillede. Efter det begyndte hun at cutte og så flyttede hun skole igen og fik det lidt bedre. En måned senere skrev hun med en af sine drengevenner. Hun mødtes med ham, selvom han havde en kæreste, fordi han havde bildt hende ind, at han godt kunne lide hende. En uge senere blev hun mødt uden for skole, af drengen, hans kæreste og 15 andre. De bankede hende, imens de filmede det på deres telefon. Da hun kom hjem, drak hun blegemiddel og var ved at dø, men kom på hospitalet og overlevede. Så flyttede hun igen, men folk blev ved med, at tagge hende på billeder af blegemiddel på facebook og skrive: "hun skulle prøve et andet blegemiddel" og: "jeg håber hun ser dette og slår sig selv ihjel. Til sidst blev det for meget for hende og hun begik selvmord 10. oktober 2012. Jeg synes det er chokerende, at folk kan være så onde og umenneskelige, at de kan få sig selv til at gøre sådan mod andre. De burde virkelig skamme sig og have det dårligt med sig selv. Jeg synes at nogen skulle have grebet ind og gjort noget ved det. For det 1. skulle manden ikke have sendt billedet af hende, til alle hun kender. For det 2. kan hende pigen og hendes kæreste ikke tillade sig, at bruge vold og banke hende. For det 3. skal folk ikke komme med dumme kommentarer om blegemiddel, efter hun har prøvet at begå selvmord. Jeg synes at de skoler hun gik på, skulle have grebet ind, og prøve at få mobberne til at stoppe, eller bortvise dem. Jeg synes også at facebook, skulle have lukket den side, hvor manden brugte billedet af hende som profilbillede.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar