Røveriet

"Ja, det bliver 250 kr. Vil du have det i en pose"? "Ja tak". "Okay, værsgo fortsæt god dag". "Tak og i lige måde". "Åh jeg orker ikke flere kunder idag," sagde Ida med et suk. Hun havde stået bag disken lige siden kl. 09.00. i morges og hun var meget træt, for hun havde været til fest dagen før og var først kommet hjem kl. 04.00 om natten. Det gjorde det ikke bedre, at det var lørdag, for så var der ekstra mange kunder der lige skulle ind og købe noget. "Er det i orden, at jeg går lidt tidligere idag, for jeg er virkelig træt," sagde Ida mens hun gabte. "Okay, du kan gå om 5 minutter," svarede Nadia. Ida tog et par kunder mere og så gik hun. Hun gik hen til det nærmeste busstoppested, satte sig på en bænk og ventede på at bussen skulle komme. Efter 5 minutter kom der en ung fyr og satte sig ved siden af hende. Hans mørke uglede hår faldt ned i panden på ham og hans brune øjne kiggede skummelt på hende. Han var omkring 1,75 i højden og meget muskuløs. Så muskuløs at man kunne se hans muskler igennem hans trøje. I mellem tiden havde Ida taget sin mobil frem og var logget på facebook. Da bussen kom lagde hun sin mobil ned i tasken og gik ind i bussen. Hun satte sig om bag ved, på en af de bagerste sæder. Den unge mand satte sig på et sæde overfor hende. Efter 3 stop skulle Ida af. Hun tog sin taske og steg ud af bussen. Hun gik langs fortovet og lagde godt mærke til at den unge mand gik bag hende, men tænkte ikke nærmere over det. Han var rimelig langt væk til at starte med, men kom tættere og tættere på hende. Så begyndte han at gå meget hurtigt og det fik Ida til at gøre det samme. Pludselig hørte hun en lyd. Hun vendte sig om og kiggede på ham og så at han kom spurtende imod hende. Hun nåede ikke at tænke. Hun løb bare uden at se sig tilbage, men mærkede hurtigt en hånd gribe hårdt fat i hende, så hun blev væltet omkuld. Manden tog en kniv frem og førte den op mod hendes hals. "Giv mig dine penge eller jeg dræber dig" råbte han. "Ja...jamen" stammede hun. "NU"! Han blev helt rød i hovedet af raseri. "NU, sagde jeg". Hun skyndte sig med at finde sin pung frem, men hun havde svært ved at åbne den, fordi hendes hænder rystede så meget. Hun tog alle sine sedler og gav til ham. "Også dine mønter kælling". Hun åbnede rummet til mønterne og hældte dem ned i hånden på ham. "Stil dig op ad muren". Hun gjorde som han sagde og stilte sig op ad muren. "Luk øjnene og tæl til 100 og når du har gjort det må du vende dig om, men hvis du gør det inden du har talt til 100 så skærer jeg halsen op på dig. Fatter du det"?!!! Ida nikkede. "Hvad sagde du"?!! "Ja". "Godt. Så tæl"!!  "1, 2, 3, 4,". "Højere"!! "5, 6, 7, 8, 9, 10....". Da Ida havde talt til 100 vendte hun sig langsomt om, i frygt for at han stadig stod der. Det gjorde han ikke. Nu var det heldigvis overstået, men Ida vidste ikke hvad hun skulle gøre.