Britts blog
mandag den 19. maj 2014
Debatindlæg - Amanda Todd
Jeg har set den video Amanda Todd har lavet, hvor hun på små kort, fortæller om, at hun er blevet mobbet. Amanda Todd er en canadisk pige, som blev mobbet så meget, at hun til sidst begik selvmord. Da Amanda Todd gik i 7. klasse, brugte hun webcam til at møde nye mennesker. På et tidspunkt var der en fremmed mand der lokkede hende til at flashe noget af sin krop. Det gjorde hun og et år senere kontaktede han hende på facebook, og truede med at sende billedet af hende, til alle hun kendte, hvis ikke hun "lavede et show" for ham. Den fremmede mand kendte hendes adresse, skole, venner og familie. Han sendte billedet af hende, til alle hendes venner og familie. Efter det fik Amanda Todd en depression og angst og hun begyndte at tage stoffer og drikke meget. Hun skiftede skole, men den fremmede mand lavede en facebook-side, hvor han brugte billedet af hende, som profilbillede. Efter det begyndte hun at cutte og så flyttede hun skole igen og fik det lidt bedre. En måned senere skrev hun med en af sine drengevenner. Hun mødtes med ham, selvom han havde en kæreste, fordi han havde bildt hende ind, at han godt kunne lide hende. En uge senere blev hun mødt uden for skole, af drengen, hans kæreste og 15 andre. De bankede hende, imens de filmede det på deres telefon. Da hun kom hjem, drak hun blegemiddel og var ved at dø, men kom på hospitalet og overlevede. Så flyttede hun igen, men folk blev ved med, at tagge hende på billeder af blegemiddel på facebook og skrive: "hun skulle prøve et andet blegemiddel" og: "jeg håber hun ser dette og slår sig selv ihjel. Til sidst blev det for meget for hende og hun begik selvmord 10. oktober 2012. Jeg synes det er chokerende, at folk kan være så onde og umenneskelige, at de kan få sig selv til at gøre sådan mod andre. De burde virkelig skamme sig og have det dårligt med sig selv. Jeg synes at nogen skulle have grebet ind og gjort noget ved det. For det 1. skulle manden ikke have sendt billedet af hende, til alle hun kender. For det 2. kan hende pigen og hendes kæreste ikke tillade sig, at bruge vold og banke hende. For det 3. skal folk ikke komme med dumme kommentarer om blegemiddel, efter hun har prøvet at begå selvmord. Jeg synes at de skoler hun gik på, skulle have grebet ind, og prøve at få mobberne til at stoppe, eller bortvise dem. Jeg synes også at facebook, skulle have lukket den side, hvor manden brugte billedet af hende som profilbillede.
mandag den 7. april 2014
Røveriet
"Ja, det bliver 250 kr. Vil du have det i en pose"? "Ja tak". "Okay, værsgo fortsæt god dag". "Tak og i lige måde". "Åh jeg orker ikke flere kunder idag," sagde Ida med et suk. Hun havde stået bag disken lige siden kl. 09.00. i morges og hun var meget træt, for hun havde været til fest dagen før og var først kommet hjem kl. 04.00 om natten. Det gjorde det ikke bedre, at det var lørdag, for så var der ekstra mange kunder der lige skulle ind og købe noget. "Er det i orden, at jeg går lidt tidligere idag, for jeg er virkelig træt," sagde Ida mens hun gabte. "Okay, du kan gå om 5 minutter," svarede Nadia. Ida tog et par kunder mere og så gik hun. Hun gik hen til det nærmeste busstoppested, satte sig på en bænk og ventede på at bussen skulle komme. Efter 5 minutter kom der en ung fyr og satte sig ved siden af hende. Hans mørke uglede hår faldt ned i panden på ham og hans brune øjne kiggede skummelt på hende. Han var omkring 1,75 i højden og meget muskuløs. Så muskuløs at man kunne se hans muskler igennem hans trøje. I mellem tiden havde Ida taget sin mobil frem og var logget på facebook. Da bussen kom lagde hun sin mobil ned i tasken og gik ind i bussen. Hun satte sig om bag ved, på en af de bagerste sæder. Den unge mand satte sig på et sæde overfor hende. Efter 3 stop skulle Ida af. Hun tog sin taske og steg ud af bussen. Hun gik langs fortovet og lagde godt mærke til at den unge mand gik bag hende, men tænkte ikke nærmere over det. Han var rimelig langt væk til at starte med, men kom tættere og tættere på hende. Så begyndte han at gå meget hurtigt og det fik Ida til at gøre det samme. Pludselig hørte hun en lyd. Hun vendte sig om og kiggede på ham og så at han kom spurtende imod hende. Hun nåede ikke at tænke. Hun løb bare uden at se sig tilbage, men mærkede hurtigt en hånd gribe hårdt fat i hende, så hun blev væltet omkuld. Manden tog en kniv frem og førte den op mod hendes hals. "Giv mig dine penge eller jeg dræber dig" råbte han. "Ja...jamen" stammede hun. "NU"! Han blev helt rød i hovedet af raseri. "NU, sagde jeg". Hun skyndte sig med at finde sin pung frem, men hun havde svært ved at åbne den, fordi hendes hænder rystede så meget. Hun tog alle sine sedler og gav til ham. "Også dine mønter kælling". Hun åbnede rummet til mønterne og hældte dem ned i hånden på ham. "Stil dig op ad muren". Hun gjorde som han sagde og stilte sig op ad muren. "Luk øjnene og tæl til 100 og når du har gjort det må du vende dig om, men hvis du gør det inden du har talt til 100 så skærer jeg halsen op på dig. Fatter du det"?!!! Ida nikkede. "Hvad sagde du"?!! "Ja". "Godt. Så tæl"!! "1, 2, 3, 4,". "Højere"!! "5, 6, 7, 8, 9, 10....". Da Ida havde talt til 100 vendte hun sig langsomt om, i frygt for at han stadig stod der. Det gjorde han ikke. Nu var det heldigvis overstået, men Ida vidste ikke hvad hun skulle gøre.
fredag den 31. januar 2014
Tur til nationalmuseet
Igår var mig og min klasse på nationalmuseet og derfor har vi nu fået til opgave at skrive om vores tur.
Vi startede med at møde på skolen. Der fik vi en kort intro og derefter gik vi ned og tog toget til hovedbanegården. Derfra gik vi hen til nationalmuseet og stod udenfor og ventede på at det åbnede. Men så besluttede vores lære, at vi skulle gå en tur hen til Christiansborg for at trække tiden ud. Da vi kom ind på nationalmuseet, gik meget af tiden med, at vi skulle finde et skab til vores overtøj. Derefter gik vi ud for at finde nogle kendte genstande og filme dem, imens vi fortalte lidt om dem.
Vi startede med at møde på skolen. Der fik vi en kort intro og derefter gik vi ned og tog toget til hovedbanegården. Derfra gik vi hen til nationalmuseet og stod udenfor og ventede på at det åbnede. Men så besluttede vores lære, at vi skulle gå en tur hen til Christiansborg for at trække tiden ud. Da vi kom ind på nationalmuseet, gik meget af tiden med, at vi skulle finde et skab til vores overtøj. Derefter gik vi ud for at finde nogle kendte genstande og filme dem, imens vi fortalte lidt om dem.
torsdag den 9. januar 2014
Kortfilm - Awaiting
Jeg tror, at filmen handler om livet, fra man bliver født til man dør. Man starter med, at se en baby blive født og derfra følger man nogle forskellige mennesker og ser hvordan de bliver ældre og til sidst er der en, der dør. Jeg synes ikke, at filmen er så god, for den er meget forvirrende og de talte næsten ikke. Jeg tror, at instruktøren i bund og grund, bare vil vise hvad meningen med livet er, altså at vi bliver født og dør.
Tema: Livet.
Temaet kommer til udtryk, ved at man ser livets begyndelse og livets slutning og alt det imellem. Plus at man ser hvordan de bliver ældre.
Dette er et billede af vores tidslinje.
Tema: Livet.
Temaet kommer til udtryk, ved at man ser livets begyndelse og livets slutning og alt det imellem. Plus at man ser hvordan de bliver ældre.
Dette er et billede af vores tidslinje.
Analyse af Sommer Søndag
Tema: Det svære valg.
Dilemma: Farens dilemma er, at han skal vælge mellem, at dræbe sin søn eller 293 mennesker.
Faren: Faren holder af sin søn og behandler ham godt. Det kan diskuteres om han er en god far, eftersom han dræber sin egen søn, men han bliver meget ked af det, da sønnen dør.
Sønnen: Sønnen er døv. Han er meget eventyrlysten og nysgerrig og kan godt lide de store skibe.
Spanierne møder aztekerne
Spanierne møder aztekerne
Indledning:
Jeg har valgt at skrive om, da spanierne mødte aztekerne, fordi jeg ikke rigtig ved noget om det og det kunne jeg godt tænke mig, for jeg synes at det er spændende at høre om hvordan verden engang har været.
Problemformulering:
Hvad skete der da spanierne mødte aztekerne?
Arbejds spørgsmål:
1. Hvordan oplevede aztekerne mødet med spanierne?
2. Hvem opdagede aztekerne?
3. Hvorfor kom spanierne?
4. Hvad skete der da de mødte hinanden?
Hvem opdagede aztekerne?
Hernan Cortes er manden der opdagede aztekerne. Hernan Cortes var søn af en spansk adelsmand og han studerede jura på Salamanca universitetet. Men han droppede ud af universitetet for at opdage verden. Han rejste til Cuba hvor han fik et job som guvernørens sekretær. I 1500 tallet kom der rygter til de spanske kolonier i Vestindien, om et folk der var meget rige på guld. Så i 1519 udpegede Cubas guvernør, Hernan Cortes til at lede en ekspedition. I februar 1519 ankom Hernan Cortes til Mexicos østkyst. Der lod han sine skibe brænde, så hans besætning ikke kunne vende om igen. Derfra drog de af sted til aztekernes hovedstad Tenochtitlan. På det tidspunkt boede der omkring 300.000 mennesker i Tenochtitlan. Hernan Cortes ankom til Tenochtitlan den 8 november 1519. Derfra førte han sin hær ind i Tenochtitlan og tog så af sted igen, for at finde flere allierede. Da han kom tilbage med Indianske allierede, lod han aztekerne sulte og overtog Tenochtitlan. Den 13 august 1521 overgav aztekerne sig efter en lang krig mod Hernan Cortes og hans hær. Spanierne havde desuden medbragt koppe og tyfusepidemier, som dræbte omkring 75 procent af befolkningen. Mexico city, som er hovedstaden i Mexico, ligger oven på ruinerne af Tenochtitlan.
Under bæltestedet
Filmen handler om 2 mænd, der kæmper om den samme pige. Jeg tror ikke så meget, det handler om, at de begge vil have pigen, men mere at de gerne vil vinde over den anden. Jeg synes, at filmen er meget god, for den viser hvad der sker, når 2 venner begge vil have det samme, nemlig at de ender med at blive uvenner. Filmen har en meget god moral, som er, at man skal stoppe mens legen er god, for ellers går det galt og det kan koste ens venskab.
Tema: Trekantsdrama.
Karakterisering af Søren:
Søren er meget selvsikker og utålmodig, for han sidder meget uroligt med hånden. Han bliver meget sur, da han finder ud af, at Mikkel flirter med Naja og så går han til angrib og nævner det med 30 procent.
3. dimser:
Der er mange tredje dimser i filmen, blandt andet cigaretter, som viser, at Søren er meget utålmodig, fordi han hele tiden sidder og piller ved dem.
Tema: Trekantsdrama.
Karakterisering af Søren:
Søren er meget selvsikker og utålmodig, for han sidder meget uroligt med hånden. Han bliver meget sur, da han finder ud af, at Mikkel flirter med Naja og så går han til angrib og nævner det med 30 procent.
3. dimser:
Der er mange tredje dimser i filmen, blandt andet cigaretter, som viser, at Søren er meget utålmodig, fordi han hele tiden sidder og piller ved dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)