Kortfilm

I dansk har vi i øjeblikket om kortfilm og i den forbindelse, har vi fået til opgave, at lave et referat af filmen: "Sommer søndag".

Referat: Filmen handler om en mand, der må tage et meget svært valg.

Proteinsyntese

I biologi har jeg fået til opgave, at lave et blogindlæg om hvad vi lavede i timerne da vi havde om proteinsyntese. Det skal lige siges, at jeg var syg den allerførste gang vi havde om proteinsyntese, så der er nogle ting jeg er gået glip af.

Sidst jeg havde biologi, skulle vi lave et protein ud af piberensere og perler. Men vi skulle lave en enkelt ændring i proteinet, for at se hvordan proteinet bliver når der sker en ændring. Vi lavede ikke rigtig andet der har noget med protein at gøre og som sagt var jeg der ikke første gang, så jeg ved ikke så meget om det.

Argumentationsanalyse

I dansk har jeg og resten af min klasse om argumentation. I den forbindelse skal vi vælge et læserbrev og lave en analyse af det.

Jeg har valgt et læserbrev der hedder: det normløse samfund har nået Værløse.
Påstand: Det normløse samfund har nået Værløse.
Belæg: Nogen har taget min søns ninjasværd.
Hjemmel: Folk er blevet normløse.
Jeg har valgt kun at fokusere på de 3, fordi jeg har lidt svært ved de andre 3, men jeg har dog fundet ud af, at der ikke er nogen styrkemarkør eller gendrivelse i læserbrevet.

Først kommer påstanden derefter hjemmelen og til sidst belægget.

Modsvar:
Bare fordi nogen har taget din søns ninjasværd, hvilket ikke er sikkert. Betyder det ikke at alle folk i Værløse er normløse. Det er muligt at der findes en eller to normløse mennesker i Værløse, men det gør jo ikke os alle sammen normløse. Folk er forskellige og bare fordi nogen mennesker gør noget, betyder det jo ikke at resten gør det samme.

DNA

I biologi har jeg fået til opgave at skrive et blogindlæg om en DNA model, som mig og nogle fra min klasse har lavet. Vi fik et stykke papir med nogle rektangler på, hvor der står: cytosine, guanine, adenine og thymine. Det er de 4 baser der er i DNA. Dem skulle vi så klippe ud og sætte på 2 lange strimler, som svarer til DNA' ens spiraler. De blev sat på, på en special måde, som gjorde, at da den var færdig blev den automatisk snoet. Jeg har desværre ikke nogle billeder af den mig og min gruppe lavede.

Her er et link til et billede af DNA. http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/3/37/Difference_DNA_RNA-EN.svg

Celledeling

I biologi har mig og resten af min klasse fået til opgave at beskrive processen ved de to celledelinger: mitose og meiose.


Mitose:
Mitose er når en celle deler sig og laver en ny celle magen til sig selv. Nu vil jeg forklare hvordan det foregår, ved hjælp af billedet nedenunder. Der er 46 kromosomer i en celle. Kromosomerne fordobles sådan så der nu er 92 kromosomer. Derefter lægger de sig sådan så der er et blåt og et rødt kromosom    i hver sin side. Efter det deler de sig og nu har vi så to celler, der er magen til den oprindelige celle. Man kan bruge mitose til at opbygge et organ, eller til at lave nye hudceller.


Meiose:
Jeg vil nu forklare hvordan meiose foregår, ved hjælp af billedet nedenunder. Kromosomerne starter med at fordoble sig, sådan så der nu er 92 kromosomer. Derefter går de i gang med en rekombination (blander sig sammen) det vil sige, at de tager stykker af de blå og af de røde og blander dem sammen. Efter det, deler de sig 2 gange. Til sidst har vi så 4 celler med 23 kromosomer i hver, hvor ingen af de 4 celler er ens. Dette bruges til at lave en kønscelle.

Undersøgelse af vandpest

I biologi skulle vi prøve at se på vandpest (en plante) i et mikroskop.
Her er processen:

1. Tag et blad fra en vandpest.
2. Læg bladet ovenpå et objektglas.
3. Tag en dråbe vand ovenpå bladet.
4. Læg et dækglas over.
5. Se på det i mikroskopet.

Grunden til at vi lavede det her forsøg, var fordi, at vi skulle se hvordan celler ser ud i virkeligheden. Når man kiggede i mikroskopet var der grønt over det hele, og så var der nogle runde bobler der var lidt mørkere end det andet.

Forsættelse til "Tor af Hafsgård"

Denne opgave er lavet i samarbejde med Camilla Lemche Ortvald. Vi skriver videre på sangen "Tor af Hafsgård", som er lavet af Sorten muld.


Moderen opdragede sin søn
i den tro at når
han blev stor skulle han hævne den dåd
som Tor havde gjort

Sønnen sleb sit sværd så spids
"nu tager jeg af sted"
ud for at gøre en ende på
min faders morder

Sønnen kom frem til Hafsgård
ledte efter Tor
spurgte folket i byen
hvor Tor bor

Han fandt frem til Tors gård
kiggede sig omkring
hørte en lyd og gjorde sig klar
til at myrde

Der stod så Tor af Hafsgård
Tor vidste hvem sønnen var
"gør nu det du skal gøre
og tag af sted herfra"

Sønnen tog fat i kniven
stak den ind i Tor
til alt hans blod flød ud af kroppen
"nu er min dåd gjort"

Her er et link til sangen hvis i skulle få lyst til at høre den:
http://www.youtube.com/watch?v=DzabaiU8CG0

Opgave til teksten "Om ecstasy".

I dansk har jeg fået til opgave at lave en opgave på min blog fra en bog der hedder "læs på". Jeg har læst en tekst der hedder : "Om ecstasy" og jeg har skulle dele teksten ind i mindre afsnit og give hvert afsnit en overskrift. Her er de overskrifter jeg har givet de forskellige afsnit:

Afsnit 1: Ecstasiens oprindelse.
Afsnit 2: Antallet af ecstasymisbrugere stiger.
Afsnit 3: Virkningen af ecstasy.
Afsnit 4: De 3 kategorier af ecstasiens bivirkninger.
Afsnit 5: Ecstasy hos dyr.
Afsnit 6: Ecstasy bør tages alvorligt.

Resume af teksten: 
Teksten handler om bivirkningerne og skaderne der er ved at tage ecstasy og om hvor meget antallet af folk der tager ecstasy er steget.

Biologi

Jeg er lige begyndt at få biologi i skolen, og derfor vil min lærer have mig og min klasse, til at svare på nogle spørgsmål om biologi.

Her er spørgsmålene:

1. Hvad er din defination af biologi?
2. Hvad kan vi bruge biologi til?
3. Eksempler fra din hverdag?
4. Hvorfor er biologi vigtigt for dig?
5. Hvad er dine forventninger til læring af faget i år?

1. Min defination af biologi er, at faget går ud på, at lære om liv og hvordan det opstår.
2. Man kan bruge biologi til, at vide noget om sin krop og hvordan den fungerer, og vide noget om dyrene og hvordan de fungerer.

3. Der er biologi i min hverdag, når jeg tager en hovedpinepille eller bliver vacineret, fordi der er nogen der har testet pillerne og vacinen og har fundet ud af om den har nogen effekt.

4. Biologi er vigtigt for mig, fordi hvis der ikke fandtes vaciner, kunne man få en masse slemme sygdomme og i værste tilfælde kunne man dø.

5. Jeg håber på at lære en masse om mennesker og dyrs kroppe og deres funktion og bare i det hele taget lære alt der har noget med biologi at gøre.  

Min blog i årenes løb

Min lærer har bedt mig og min klasse om, at skrive et blogindlæg, hvor vi svarer på følgende spørgsmål:

1. Hvilket blogindlæg er i mest stolt af.
2. Hvad er det vigtigste i har lært ved hjælp af blog?
3. Hvordan har i udviklet jer siden første indlæg?
4. Hvilke forventninger og målsætninger har i, for næste år?


1. Det blogindlæg jeg er mest stolt af, er det der hedder "smsen". Grunden til at jeg er mest stolt af lige det blogindlæg, er fordi det er en af de bedste historier jeg har skrevet, og den er rimelig uhyggelig.

2. Det vigtigste jeg har lært ved hjælp af min blog er, at jeg synes, at jeg er blevet bedre til at skrive, og bedre til at formulere mig.

3. Som sagt er jeg blevet bedre til at skrive og formulere mig.

4. Jeg vil gerne blive bedre til at skrive historier, for jeg synes ikke at mine historier er så gode og jeg vil også gerne blive endnu bedre til at formulere mig.

hypnose

Hypnose

Hvad får man ud af at blive hypnotiseret?

Grunden til at man bliver hypnotiseret, kan være for at behandle forskellige fobier eller angst. Det kan også være, hvis man vil stoppe med at ryge eller gå ned i vægt. Nogle mennesker tager til en hypnotisør, hvis de er midt i en depression eller hvis de er meget stressede. I princippet kan alle modtage hypnose, men 1/3 er let modtagelige overfor hypnose, 1/3 er middel modtagelige og den sidste 1/3 er svært modtagelige. Forsøg har vist at de intelligente og de ikke så intelligente er sværest og nogle gange umulige at hypnotisere. Det er fordi, at de ikke så intelligente, mangler koncentrationsevnen hvorimod de intelligente har en kritisk og nysgerrig holdning til hypnose. I nogle tilfælde virker hypnosen kun, fordi personerne der bliver hypnotiseret, gør som de tror der forventes af dem. F. eks kan man, ved forsøg der er blevet lavet, se at de personer der er blevet betalt mest for at være med i forsøget, lider mere end dem, der ikke er ligeså godt betalt. Det er fordi, deres bevidsthed synes, at de skal lide mest, fordi de bliver bedst betalt.

Hjemløse

 I dansk har jeg fået til opgave, at skrive om et emne og mine holdninger til det emne. Jeg har valgt emnet: hjemløshed, fordi jeg synes, at det er synd for de hjemløse, og fordi jeg synes vi burde gøre noget mere ved det.


En hjemløs er en person der ikke har et sted at bo. Grunden til at folk bliver hjemløse, kan være, at de er alkoholikere og bruger for mange penge på alkohol, så de ikke kan betale deres husleje. Eller de kan have ludomani og bruger alle deres penge på at spille, eller de kan være psykisk syge, som kan gøre, at de ikke kan klare, at have et hjem og de forpligtelser der hører til. Det kan også være børn, der ikke har det godt derhjemme og derfor løber hjemmefra og meget hurtig bliver hjemløse, fordi de ikke har et job, så derfor tjener de ikke nogle penge. Jeg synes, at det er rigtig synd for de hjemløse og jeg kan ikke sætte mig selv i deres situation. Hvis jeg skulle være ærlig, så kunne jeg ikke tænke mig at blive hjemløs.

Leopard

Leopard

Biotop

Leoparden lever flere steder, men jeg har valgt at beskrive Himalaya, som er en af de steder den lever. Himalaya ligger i Asien i Nepal og er verdens højeste bjergkæde. Himalaya er inddelt i 4 klimazoner: tropisk, subtropisk, tempereret og alpint. Leoparden lever i den tropiske og subtropiske del. Hvis den kommer højere op dør den af kulde, for den er vant til et varmt klima og derfor er dens pels ikke så tyk.

Systematik

Leopardens latinske navn er "panthera pardus". Leoparden er en art inden for slægten "panthera", som er de store katte i kattefamilien. Der er 5 arter i pantheraslægten: leoparden, sneleoparden, jaguaren, løven og tigeren. Grunden til, at leoparden hedder "panthera pardus", er fordi, at "panthera" er navnet på den slægt den er fra og "pardus" betyder leopard. Navnet leopard kommer fra de græske ord for løve og panter fordi man tidligere troede, at leoparden var en blanding af de to.

  Udseende

Leoparden er 45-80 cm i skulderhøjde. Den kan blive 90-190 cm lang (uden hale). Leopardens vægt ligger mellem 30-90 kg, hvor hunnerne er mindre en hannerne. Benene er korte og pelsen er sandfarvet med sorte pletter på kroppen, hovedet og halen. Leoparden kan også være sort, men det er kun, hvis den har en genetisk fejl, og i det tilfælde kalder man den en panter. Selvom panteren er helt sort, kan man stadig lige se nogle af pletterne.

Udbredelse

Leoparden findes næsten overalt i Afrika, i store dele af Asien og i mellemøsten. Der har været leoparder i Rusland, men det er der ikke mere. Leoparden kan leve i mange forskellige landskaber. Både i tropiske regnskove, savanner, ørkener og bjergområder op til 5,5 km. over havets overflade.

Føde

Leoparden spiser næsten alt fra biller til antiloper. Men den foretrækker et bytte på størrelse med den selv. Leoparden jager alene og fanger sit bytte ved, at snige sig ind på det. Når byttet så opdager leoparden, løber leoparden efter byttet og fanger det. De store dyr dræber leoparden ved, at bide sig fast i deres hals, hvilket de bliver kvalt af, mens de mindre dyr bliver dræbt af et bid i nakken. Hvis der lever andre store rovdyr i nærheden, bærer leoparden sit bytte op i et træ, for at de andre rovdyr ikke skal stjæle det.

Formering

Når hunnen er klar til at blive gravid, tisser hun på træerne. Det kan hannen lugte og derfor kommer han over til hunnen, for at parre sig med hende. Når de har parret sig, tager hannen tilbage til sit territorium, og lader hunnen passe ungerne alene. Efter 3 måneder føder hunnen sine unger i en skjult hule. Fordi ungerne ikke har ligget så længe i morens mave, er de meget små og hjælpeløse når de bliver født, og derfor vejer de kun mellem 430-570 g. Hunnen føder et kuld, som kan være op til 6 unger, men normalt overlever kun 2 eller 3. Ungerne åbner øjnene efter 9 dage. Når ungerne er blevet født sidder pletterne på deres pels så tæt, at det ligner, at de er mørkegrå. Ungerne bliver hos moderen i omkring 2 år og de er kønsmodne når de er 3 år. Imens ungerne er hos moderen lærer de at jage og klare sig selv. I starten ved at lege, men senere følger de med moderen når hun jager. 

Levevis

Leoparden er for det meste på landjorden, men den svømmer og klatrer godt. Den jager om natten og bruger dagen på at sove i et træ, eller i en busk.

Truet

Leoparden er ikke truet, men en del af de steder hvor den levede før, lever den ikke mere, så den anses som næsten truet. 



tsunami

Tsunami

Indledning

De næste par gange i natur og teknik har mig og min klasse om naturkatastrofer. I den forbindelse har vi valgt en naturkatastrofe hver, som vi skal lave en rapport om. Jeg har valgt at skrive om tsunamier, fordi jeg synes, at de er interessante og fordi jeg synes, at det er vildt, at naturen kan skabe så voldsom en bølge. Jeg har aldrig skrevet om naturkatastrofer før, så jer er spændt på, hvordan det bliver og jeg håber at have lært en masse, når rapporten er færdig. Jeg har fundet på 5 arbejdsspørgsmål, som jeg vil besvare.

Problemformulering

1)      Hvordan opstår en tsunami?

2)      Hvor store kan de blive?

3)      Hvordan spreder en tsunami sig?

4)      Hvilken tsunami var værst?

5)      Hvilke konsekvenser har en tsunami?

Hvordan opstår en tsunami?

En tsunami opstår for det meste på grund af et underjordisk jordskælv. Men også undervandslaviner, vulkanudbrud eller et meteornedslag der rammer havet kan forudsagde en tsunami . Hvis et jordskælv får havbundene til at hæve sig, eller synke sammen og lave et hul, vil vandet skyde opad eller ryge ned i hullet. De bevægelser skaber en lille bølge, som kun er få meter høj ude på havoverfladen. Når vandet når ind til lavvande føles havbunden, som en modstand og så vokser bølgen sig endnu større.

Dette er et billede af hvordan en tsunami opstår.

Hvor stor kan en tsunami blive?

Den højeste tsunami der nogensinde er blevet registreret var 85 meter. Den fandt sted den 24 april 1971  i nærheden af den japanske ø Ishigaki. Ellers er det forskelligt hvor store tsunamier bliver. Nogle bliver knap 12 meter og andre 40. Men de fleste tsunamier er omkring 30-40 meter høje.

Hvordan spreder en tsunami sig?

Det som gør tsunamier farlige er deres fart og kraft. En tsunami kan bevæge sig med op til 800 km/t. Når en tsunami kommer ind på lavvande, falder hastigheden til 50 km/t, men til gengæld bliver tsunamien højere. En tsunami spreder sig meget hurtigt, som ringe i vandet. F.eks. kan en tsunami, som begyndte i Los Angeles i USA, nå til Tokyo i Japan, hurtigere end et jetfly kan flyve fra den ene by til den anden. En tsunami er meget kraftig og river alt med sig, på sin vej. Hverken biler eller bygninger kan stå imod den. Det slemme ved en tsunami er, at den varer i lang tid og at den bliver ved med at sprede sig.

Hvilken tsunami var værst? 

 

Den værste tsunami der har været i hele verden, fandt sted den 26 december 2004 i det indiske ocean, tæt ved øen Sumatra. Tsunamien opstod ved et underjordisk jordskælv, som målte 9,3 på Richterskalaen. Alene jordskælvet, er det fjerde eller femtestørste jordskælv, der er målt. 231.000 mennesker i 8 asiatiske lande (Indonesien, Sri Lanka, Indien, Thailand, Myanmar, Maldiverne, Malaysia og Bangladesh) døde i tsunamien. Tsunamien spredte sig også flere tusinde kilometer til øst og sydafrika, hvor folk fra Somalia, Tanzania, Kenya, Sydafrika, Madagaskar og Seychellerne mistede deres liv.

Dette er et billede af tsunamien i 2004.

Hvilke konsekvenser har en tsunami?

Tsunamier og andre naturkatastrofer er altid forfærdelige, men det er deres konsekvenser også. Efter en tsunami er alle huse og bygninger ødelagt og alle de overlevende har ikke noget sted at bo. En masse mennesker bliver hjemløse og sulter på grund af mangel på mad. Tsunamien i 2004 havde også meget slemme konsekvenser. Over 284.881 mennesker døde og det er en af de tsunamier med flest omkomne.  Alt var ødelagt og over 1,5 millioner blev hjemløse.

Dette er et billede af ødelæggelserne fra tsunamien i 2004.

Konklusion

Efter at jeg har arbejdet med tsunamier, har jeg lært en masse, men det er nok også fordi, jeg ikke vidste så meget om tsunamier i forvejen. Jeg har lært, at en tsunami opstår ved et underjordisk jordskælv eller andre rystelser i vandet, som gør at havbunden skaber et hul eller hæver sig. Jeg har også lært, at en tsunami ikke er særlig høj ude på havoverfladen, men at det først, er når den kommer ind på lavvande, at den vokser sig større. Før anede jeg heller ikke, at den største tsunami der har været, var 85 meter.  Nu hvor jeg har arbejdet med tsunamier, har det givet mig et større indblik i, hvor store skader de egentlig skaber. Jeg synes, det har været sjovt at arbejde med tsunamier og jeg kunne godt tænke mig at arbejde med naturkatastrofer igen.

Kilder

http://da.wikipedia.org/wiki/Tsunami

Anita Ganeri, Oversvømmelse side 14-15

http://da.wikipedia.org/wiki/Jordskælvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004