torsdag den 16. maj 2013

Leopard

Leopard


Biotop

Leoparden lever flere steder, men jeg har valgt at beskrive Himalaya, som er en af de steder den lever. Himalaya ligger i Asien i Nepal og er verdens højeste bjergkæde. Himalaya er inddelt i 4 klimazoner: tropisk, subtropisk, tempereret og alpint. Leoparden lever i den tropiske og subtropiske del. Hvis den kommer højere op dør den af kulde, for den er vant til et varmt klima og derfor er dens pels ikke så tyk.

Systematik

Leopardens latinske navn er "panthera pardus". Leoparden er en art inden for slægten "panthera", som er de store katte i kattefamilien. Der er 5 arter i pantheraslægten: leoparden, sneleoparden, jaguaren, løven og tigeren. Grunden til, at leoparden hedder "panthera pardus", er fordi, at "panthera" er navnet på den slægt den er fra og "pardus" betyder leopard. Navnet leopard kommer fra de græske ord for løve og panter fordi man tidligere troede, at leoparden var en blanding af de to.


  Udseende

Leoparden er 45-80 cm i skulderhøjde. Den kan blive 90-190 cm lang (uden hale). Leopardens vægt ligger mellem 30-90 kg, hvor hunnerne er mindre en hannerne. Benene er korte og pelsen er sandfarvet med sorte pletter på kroppen, hovedet og halen. Leoparden kan også være sort, men det er kun, hvis den har en genetisk fejl, og i det tilfælde kalder man den en panter. Selvom panteren er helt sort, kan man stadig lige se nogle af pletterne.



Udbredelse

Leoparden findes næsten overalt i Afrika, i store dele af Asien og i mellemøsten. Der har været leoparder i Rusland, men det er der ikke mere. Leoparden kan leve i mange forskellige landskaber. Både i tropiske regnskove, savanner, ørkener og bjergområder op til 5,5 km. over havets overflade.



Føde

Leoparden spiser næsten alt fra biller til antiloper. Men den foretrækker et bytte på størrelse med den selv. Leoparden jager alene og fanger sit bytte ved, at snige sig ind på det. Når byttet så opdager leoparden, løber leoparden efter byttet og fanger det. De store dyr dræber leoparden ved, at bide sig fast i deres hals, hvilket de bliver kvalt af, mens de mindre dyr bliver dræbt af et bid i nakken. Hvis der lever andre store rovdyr i nærheden, bærer leoparden sit bytte op i et træ, for at de andre rovdyr ikke skal stjæle det.


Formering

Når hunnen er klar til at blive gravid, tisser hun på træerne. Det kan hannen lugte og derfor kommer han over til hunnen, for at parre sig med hende. Når de har parret sig, tager hannen tilbage til sit territorium, og lader hunnen passe ungerne alene. Efter 3 måneder føder hunnen sine unger i en skjult hule. Fordi ungerne ikke har ligget så længe i morens mave, er de meget små og hjælpeløse når de bliver født, og derfor vejer de kun mellem 430-570 g. Hunnen føder et kuld, som kan være op til 6 unger, men normalt overlever kun 2 eller 3. Ungerne åbner øjnene efter 9 dage. Når ungerne er blevet født sidder pletterne på deres pels så tæt, at det ligner, at de er mørkegrå. Ungerne bliver hos moderen i omkring 2 år og de er kønsmodne når de er 3 år. Imens ungerne er hos moderen lærer de at jage og klare sig selv. I starten ved at lege, men senere følger de med moderen når hun jager. 

Levevis

Leoparden er for det meste på landjorden, men den svømmer og klatrer godt. Den jager om natten og bruger dagen på at sove i et træ, eller i en busk.


Truet

Leoparden er ikke truet, men en del af de steder hvor den levede før, lever den ikke mere, så den anses som næsten truet. 



onsdag den 30. januar 2013

tsunami


Tsunami


Indledning
De næste par gange i natur og teknik har mig og min klasse om naturkatastrofer. I den forbindelse har vi valgt en naturkatastrofe hver, som vi skal lave en rapport om. Jeg har valgt at skrive om tsunamier, fordi jeg synes, at de er interessante og fordi jeg synes, at det er vildt, at naturen kan skabe så voldsom en bølge. Jeg har aldrig skrevet om naturkatastrofer før, så jer er spændt på, hvordan det bliver og jeg håber at have lært en masse, når rapporten er færdig. Jeg har fundet på 5 arbejdsspørgsmål, som jeg vil besvare.


Problemformulering

1)      Hvordan opstår en tsunami?
2)      Hvor store kan de blive?
3)      Hvordan spreder en tsunami sig?
4)      Hvilken tsunami var værst?
5)      Hvilke konsekvenser har en tsunami?


Hvordan opstår en tsunami?

En tsunami opstår for det meste på grund af et underjordisk jordskælv. Men også undervandslaviner, vulkanudbrud eller et meteornedslag der rammer havet kan forudsagde en tsunami . Hvis et jordskælv får havbundene til at hæve sig, eller synke sammen og lave et hul, vil vandet skyde opad eller ryge ned i hullet. De bevægelser skaber en lille bølge, som kun er få meter høj ude på havoverfladen. Når vandet når ind til lavvande føles havbunden, som en modstand og så vokser bølgen sig endnu større.


Dette er et billede af hvordan en tsunami opstår.



Hvor stor kan en tsunami blive?
Den højeste tsunami der nogensinde er blevet registreret var 85 meter. Den fandt sted den 24 april 1971  i nærheden af den japanske ø Ishigaki. Ellers er det forskelligt hvor store tsunamier bliver. Nogle bliver knap 12 meter og andre 40. Men de fleste tsunamier er omkring 30-40 meter høje.






Hvordan spreder en tsunami sig?
Det som gør tsunamier farlige er deres fart og kraft. En tsunami kan bevæge sig med op til 800 km/t. Når en tsunami kommer ind på lavvande, falder hastigheden til 50 km/t, men til gengæld bliver tsunamien højere. En tsunami spreder sig meget hurtigt, som ringe i vandet. F.eks. kan en tsunami, som begyndte i Los Angeles i USA, nå til Tokyo i Japan, hurtigere end et jetfly kan flyve fra den ene by til den anden. En tsunami er meget kraftig og river alt med sig, på sin vej. Hverken biler eller bygninger kan stå imod den. Det slemme ved en tsunami er, at den varer i lang tid og at den bliver ved med at sprede sig.

japan_053.jpg




Hvilken tsunami var værst? 

 

Den værste tsunami der har været i hele verden, fandt sted den 26 december 2004 i det indiske ocean, tæt ved øen Sumatra. Tsunamien opstod ved et underjordisk jordskælv, som målte 9,3 på Richterskalaen. Alene jordskælvet, er det fjerde eller femtestørste jordskælv, der er målt. 231.000 mennesker i 8 asiatiske lande (Indonesien, Sri Lanka, Indien, Thailand, Myanmar, Maldiverne, Malaysia og Bangladesh) døde i tsunamien. Tsunamien spredte sig også flere tusinde kilometer til øst og sydafrika, hvor folk fra Somalia, Tanzania, Kenya, Sydafrika, Madagaskar og Seychellerne mistede deres liv.
Dette er et billede af tsunamien i 2004.
imgres.jpg



Hvilke konsekvenser har en tsunami?

Tsunamier og andre naturkatastrofer er altid forfærdelige, men det er deres konsekvenser også. Efter en tsunami er alle huse og bygninger ødelagt og alle de overlevende har ikke noget sted at bo. En masse mennesker bliver hjemløse og sulter på grund af mangel på mad. Tsunamien i 2004 havde også meget slemme konsekvenser. Over 284.881 mennesker døde og det er en af de tsunamier med flest omkomne.  Alt var ødelagt og over 1,5 millioner blev hjemløse.


Dette er et billede af ødelæggelserne fra tsunamien i 2004.

url.jpg





Konklusion
Efter at jeg har arbejdet med tsunamier, har jeg lært en masse, men det er nok også fordi, jeg ikke vidste så meget om tsunamier i forvejen. Jeg har lært, at en tsunami opstår ved et underjordisk jordskælv eller andre rystelser i vandet, som gør at havbunden skaber et hul eller hæver sig. Jeg har også lært, at en tsunami ikke er særlig høj ude på havoverfladen, men at det først, er når den kommer ind på lavvande, at den vokser sig større. Før anede jeg heller ikke, at den største tsunami der har været, var 85 meter.  Nu hvor jeg har arbejdet med tsunamier, har det givet mig et større indblik i, hvor store skader de egentlig skaber. Jeg synes, det har været sjovt at arbejde med tsunamier og jeg kunne godt tænke mig at arbejde med naturkatastrofer igen.


Kilder
Anita Ganeri, Oversvømmelse side 14-15

http://da.wikipedia.org/wiki/Jordskælvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004


torsdag den 6. december 2012

Tur til zoologisk museum

Mig og min klasse har været på tur til zoologisk museum, for at se udstillingen om edderkopper. Derfor har vores lærer bedt os om at skrive et  blogindlæg om turen.
Her kommer det:

Vi startede med at tage et tog til ryparken og derefter gik vi, hen til det zoologiske museum. Da vi ankom tog vi vores overtøj af og gik op til særudstillingen om edderkopper. Da vi havde kigget på edderkoppeudstillingen i noget tid, fik vi lov til selv at gå rundt og kigge. Da vi havde gjort det, tog vi med toget hjem igen.

onsdag den 5. december 2012

Heksebrændinger i Danmark

I historie er vi i gang med at lave en tidslinje. Derfor har vi fået et emne hver, som vi skal skrive om. Jeg har skrevet om De første heksebrændinger i Danmark og nu skal jeg skrive et kort indlæg om hvad jeg har lært.
Her kommer det:

Jeg har lært hvornår den første og den sidste heksebrænding foregik  og jeg har også lært hvem Maren Splids er.

torsdag den 22. november 2012

Virus

I dansk har vi læst en historie, der hedder Virus og der følger nogle opgaver med til den. En af opgaverne er at lave en graf, over hvor meget spænding der er i historien.
Dette er min graf:

Virus

I dansk er mig og min klasse i gang med at læse en historie der hedder Virus. Der er nogle opgaver, som hører med til historien og en af dem er, at vi skal skrive en avisartikel om virusen.
Her kommer den:

Dommedag er nær!

En døende virus har inficeret vores jord!

En farlig virus har spredt sig over hele verden. Folk bliver evakueret af soldater og dernæst fløjet til rumhavnen. Alle er bange og nervøse for om dette bliver enden på vores eksistens. Forskere er i gang med at finde en modgift men har endnu ikke fundet en. 

onsdag den 21. november 2012

Anmeldelse af Spejl.ørkenens gåde

I dansk har mig og min klasse fået til opgave at læse en Science-fiction bog og skrive et indlæg om vores forventninger og hvor lang tid vi tror, at det tager os at læse den. Jeg har læst en bog, der hedder Spejl-ørkenens gåde, som er skrevet af Knud Holten. Jeg regnede med, at det ville tage mig 7 dage at læse bogen, men det har taget 6.

Anmeldelse:

Bogen handler om en forældreløs dreng, der hedder Alex, som flytter ind hos sin tante. Derefter bliver han rodet ind i et mysterium, om en fobryder ved navn Rosa- Fantoma og hendes følgesvend Stygge Humbert. Så rejser han til Spejl-ørkenen for at løse mysteriummet.

Mine forventninger til bogen var ikke så høje og jeg vil sige, at den var okay. Den gik ret hurtig og der var på en måde for meget handling. For der skete hele tiden noget nyt eller også kom der nogle nye personer.
Alt i alt var bogen fin nok, men jeg ville ikke anbefale den til nogen.
Hvis jeg skulle give den stjerner ville jeg give den 2 ud af 5 stjerner