Filmen handler om 2 mænd, der kæmper om den samme pige. Jeg tror ikke så meget, det handler om, at de begge vil have pigen, men mere at de gerne vil vinde over den anden. Jeg synes, at filmen er meget god, for den viser hvad der sker, når 2 venner begge vil have det samme, nemlig at de ender med at blive uvenner. Filmen har en meget god moral, som er, at man skal stoppe mens legen er god, for ellers går det galt og det kan koste ens venskab.
Tema: Trekantsdrama.
Karakterisering af Søren:
Søren er meget selvsikker og utålmodig, for han sidder meget uroligt med hånden. Han bliver meget sur, da han finder ud af, at Mikkel flirter med Naja og så går han til angrib og nævner det med 30 procent.
3. dimser:
Der er mange tredje dimser i filmen, blandt andet cigaretter, som viser, at Søren er meget utålmodig, fordi han hele tiden sidder og piller ved dem.
torsdag den 9. januar 2014
Kortfilm
I dansk har vi haft om kortfilm og i den forbindelse har vi selv lavet en kortfilm. Nu har vi så fået til opgave at skrive om processen.
Processen:
Først skulle vi finde ud af, hvad filmen skulle handle om og til det, lavede vi en brainstorm. Da vi så havde en masse ideer, blev vi enige om, hvilke ideer vi bedst kunne lide og så valgte vi mobning. Da vi havde fundet et tema, lavede vi plot-point, men det kan jeg ikke fortælle så meget om, for jeg var der ikke den dag. Da vi havde det på plads, lavede vi i fællesskab manuskriptet og scenerne. Jeg synes, at det fungerede godt, da vi alle sammen hjalp til, med at skrive replikker og lave scenerne. Jeg synes ikke, at der var noget, der fungerede dårligt i processen.
Filmen:
Jeg synes, at vores film blev god og jeg synes, at den var godt filmet og klippet. Jeg synes også, at vi spillede godt og det var en god historie.
Processen:
Først skulle vi finde ud af, hvad filmen skulle handle om og til det, lavede vi en brainstorm. Da vi så havde en masse ideer, blev vi enige om, hvilke ideer vi bedst kunne lide og så valgte vi mobning. Da vi havde fundet et tema, lavede vi plot-point, men det kan jeg ikke fortælle så meget om, for jeg var der ikke den dag. Da vi havde det på plads, lavede vi i fællesskab manuskriptet og scenerne. Jeg synes, at det fungerede godt, da vi alle sammen hjalp til, med at skrive replikker og lave scenerne. Jeg synes ikke, at der var noget, der fungerede dårligt i processen.
Filmen:
Jeg synes, at vores film blev god og jeg synes, at den var godt filmet og klippet. Jeg synes også, at vi spillede godt og det var en god historie.
onsdag den 13. november 2013
Kortfilm
I dansk har vi i øjeblikket om kortfilm og i den forbindelse, har vi fået til opgave, at lave et referat af filmen: "Sommer søndag".
Referat: Filmen handler om en mand, der må tage et meget svært valg.
Referat: Filmen handler om en mand, der må tage et meget svært valg.
torsdag den 7. november 2013
Proteinsyntese
I biologi har jeg fået til opgave, at lave et blogindlæg om hvad vi lavede i timerne da vi havde om proteinsyntese. Det skal lige siges, at jeg var syg den allerførste gang vi havde om proteinsyntese, så der er nogle ting jeg er gået glip af.
Sidst jeg havde biologi, skulle vi lave et protein ud af piberensere og perler. Men vi skulle lave en enkelt ændring i proteinet, for at se hvordan proteinet bliver når der sker en ændring. Vi lavede ikke rigtig andet der har noget med protein at gøre og som sagt var jeg der ikke første gang, så jeg ved ikke så meget om det.
Sidst jeg havde biologi, skulle vi lave et protein ud af piberensere og perler. Men vi skulle lave en enkelt ændring i proteinet, for at se hvordan proteinet bliver når der sker en ændring. Vi lavede ikke rigtig andet der har noget med protein at gøre og som sagt var jeg der ikke første gang, så jeg ved ikke så meget om det.
søndag den 3. november 2013
Argumentationsanalyse
I dansk har jeg og resten af min klasse om argumentation. I den forbindelse skal vi vælge et læserbrev og lave en analyse af det.
Jeg har valgt et læserbrev der hedder: det normløse samfund har nået Værløse.
Påstand: Det normløse samfund har nået Værløse.
Belæg: Nogen har taget min søns ninjasværd.
Hjemmel: Folk er blevet normløse.
Jeg har valgt kun at fokusere på de 3, fordi jeg har lidt svært ved de andre 3, men jeg har dog fundet ud af, at der ikke er nogen styrkemarkør eller gendrivelse i læserbrevet.
Først kommer påstanden derefter hjemmelen og til sidst belægget.
Modsvar:
Bare fordi nogen har taget din søns ninjasværd, hvilket ikke er sikkert. Betyder det ikke at alle folk i Værløse er normløse. Det er muligt at der findes en eller to normløse mennesker i Værløse, men det gør jo ikke os alle sammen normløse. Folk er forskellige og bare fordi nogen mennesker gør noget, betyder det jo ikke at resten gør det samme.
Jeg har valgt et læserbrev der hedder: det normløse samfund har nået Værløse.
Påstand: Det normløse samfund har nået Værløse.
Belæg: Nogen har taget min søns ninjasværd.
Hjemmel: Folk er blevet normløse.
Jeg har valgt kun at fokusere på de 3, fordi jeg har lidt svært ved de andre 3, men jeg har dog fundet ud af, at der ikke er nogen styrkemarkør eller gendrivelse i læserbrevet.
Først kommer påstanden derefter hjemmelen og til sidst belægget.
Modsvar:
Bare fordi nogen har taget din søns ninjasværd, hvilket ikke er sikkert. Betyder det ikke at alle folk i Værløse er normløse. Det er muligt at der findes en eller to normløse mennesker i Værløse, men det gør jo ikke os alle sammen normløse. Folk er forskellige og bare fordi nogen mennesker gør noget, betyder det jo ikke at resten gør det samme.
onsdag den 23. oktober 2013
DNA
I biologi har jeg fået til opgave at skrive et blogindlæg om en DNA model, som mig og nogle fra min klasse har lavet. Vi fik et stykke papir med nogle rektangler på, hvor der står: cytosine, guanine, adenine og thymine. Det er de 4 baser der er i DNA. Dem skulle vi så klippe ud og sætte på 2 lange strimler, som svarer til DNA' ens spiraler. De blev sat på, på en special måde, som gjorde, at da den var færdig blev den automatisk snoet. Jeg har desværre ikke nogle billeder af den mig og min gruppe lavede.
Her er et link til et billede af DNA. http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/3/37/Difference_DNA_RNA-EN.svg
Her er et link til et billede af DNA. http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/3/37/Difference_DNA_RNA-EN.svg
onsdag den 2. oktober 2013
Celledeling
I biologi har mig og resten af min klasse fået til opgave at beskrive processen ved de to celledelinger: mitose og meiose.
Mitose:
Mitose er når en celle deler sig og laver en ny celle magen til sig selv. Nu vil jeg forklare hvordan det foregår, ved hjælp af billedet nedenunder. Der er 46 kromosomer i en celle. Kromosomerne fordobles sådan så der nu er 92 kromosomer. Derefter lægger de sig sådan så der er et blåt og et rødt kromosom i hver sin side. Efter det deler de sig og nu har vi så to celler, der er magen til den oprindelige celle. Man kan bruge mitose til at opbygge et organ, eller til at lave nye hudceller.
Meiose:
Jeg vil nu forklare hvordan meiose foregår, ved hjælp af billedet nedenunder. Kromosomerne starter med at fordoble sig, sådan så der nu er 92 kromosomer. Derefter går de i gang med en rekombination (blander sig sammen) det vil sige, at de tager stykker af de blå og af de røde og blander dem sammen. Efter det, deler de sig 2 gange. Til sidst har vi så 4 celler med 23 kromosomer i hver, hvor ingen af de 4 celler er ens. Dette bruges til at lave en kønscelle.
Mitose:
Mitose er når en celle deler sig og laver en ny celle magen til sig selv. Nu vil jeg forklare hvordan det foregår, ved hjælp af billedet nedenunder. Der er 46 kromosomer i en celle. Kromosomerne fordobles sådan så der nu er 92 kromosomer. Derefter lægger de sig sådan så der er et blåt og et rødt kromosom i hver sin side. Efter det deler de sig og nu har vi så to celler, der er magen til den oprindelige celle. Man kan bruge mitose til at opbygge et organ, eller til at lave nye hudceller.
Meiose:
Jeg vil nu forklare hvordan meiose foregår, ved hjælp af billedet nedenunder. Kromosomerne starter med at fordoble sig, sådan så der nu er 92 kromosomer. Derefter går de i gang med en rekombination (blander sig sammen) det vil sige, at de tager stykker af de blå og af de røde og blander dem sammen. Efter det, deler de sig 2 gange. Til sidst har vi så 4 celler med 23 kromosomer i hver, hvor ingen af de 4 celler er ens. Dette bruges til at lave en kønscelle.
Abonner på:
Opslag (Atom)