torsdag den 9. januar 2014

Analyse af Sommer Søndag

Tema: Det svære valg.
Dilemma: Farens dilemma er, at han skal vælge mellem, at dræbe sin søn eller 293 mennesker.

Faren: Faren holder af sin søn og behandler ham godt. Det kan diskuteres om han er en god far, eftersom han dræber sin egen søn, men han bliver meget ked af det, da sønnen dør.

Sønnen: Sønnen er døv. Han er meget eventyrlysten og nysgerrig og kan godt lide de store skibe.

Spanierne møder aztekerne


Spanierne møder aztekerne




Indledning:

Jeg har valgt at skrive om, da spanierne mødte aztekerne, fordi jeg ikke rigtig ved noget om det og det kunne jeg godt tænke mig, for jeg synes at det er spændende at høre om hvordan verden engang har været.


Problemformulering:

Hvad skete der da spanierne mødte aztekerne?

Arbejds spørgsmål:

1. Hvordan oplevede aztekerne mødet med spanierne?
2. Hvem opdagede aztekerne?
3. Hvorfor kom spanierne?
4. Hvad skete der da de mødte hinanden?

 

Hvem opdagede aztekerne?

Hernan Cortes er manden der opdagede aztekerne. Hernan Cortes var søn af en spansk adelsmand og han studerede jura på Salamanca universitetet. Men han droppede ud af universitetet for at opdage verden. Han rejste til Cuba hvor han fik et job som guvernørens sekretær. I 1500 tallet kom der rygter til de spanske kolonier i Vestindien, om et folk der var meget rige på guld. Så i 1519 udpegede Cubas guvernør, Hernan Cortes til at lede en ekspedition. I februar 1519 ankom Hernan Cortes til Mexicos østkyst. Der lod han sine skibe brænde, så hans besætning ikke kunne vende om igen. Derfra drog de af sted til aztekernes hovedstad Tenochtitlan. På det tidspunkt boede der omkring 300.000 mennesker i Tenochtitlan. Hernan Cortes ankom til Tenochtitlan den 8 november 1519. Derfra førte han sin hær ind i Tenochtitlan og tog så af sted igen, for at finde flere allierede. Da han kom tilbage med Indianske allierede, lod han aztekerne sulte og overtog Tenochtitlan. Den 13 august 1521 overgav aztekerne sig efter en lang krig mod Hernan Cortes og hans hær. Spanierne havde desuden medbragt koppe og tyfusepidemier, som dræbte omkring 75 procent af befolkningen. Mexico city, som er hovedstaden i Mexico, ligger oven på ruinerne af Tenochtitlan.




Under bæltestedet

Filmen handler om 2 mænd, der kæmper om den samme pige. Jeg tror ikke så meget, det handler om, at de begge vil have pigen, men mere at de gerne vil vinde over den anden. Jeg synes, at filmen er meget god, for den viser hvad der sker, når 2 venner begge vil have det samme, nemlig at de ender med at blive uvenner. Filmen har en meget god moral, som er, at man skal stoppe mens legen er god, for ellers går det galt og det kan koste ens venskab.

Tema: Trekantsdrama.

Karakterisering af Søren: 
Søren er meget selvsikker og utålmodig, for han sidder meget uroligt med hånden. Han bliver meget sur, da han finder ud af, at Mikkel flirter med Naja og så går han til angrib og nævner det med 30 procent.

3. dimser:
Der er mange tredje dimser i filmen, blandt andet cigaretter, som viser, at Søren er meget utålmodig, fordi han hele tiden sidder og piller ved dem.

Kortfilm

I dansk har vi haft om kortfilm og i den forbindelse har vi selv lavet en kortfilm. Nu har vi så fået til opgave at skrive om processen.

Processen:
Først skulle vi finde ud af, hvad filmen skulle handle om og til det, lavede vi en brainstorm. Da vi så havde en masse ideer, blev vi enige om, hvilke ideer vi bedst kunne lide og så valgte vi mobning. Da vi havde fundet et tema, lavede vi plot-point, men det kan jeg ikke fortælle så meget om, for jeg var der ikke den dag. Da vi havde det på plads, lavede vi i fællesskab manuskriptet og scenerne. Jeg synes, at det fungerede godt, da vi alle sammen hjalp til, med at skrive replikker og lave scenerne. Jeg synes ikke, at der var noget, der fungerede dårligt i processen.

Filmen:
Jeg synes, at vores film blev god og jeg synes, at den var godt filmet og klippet. Jeg synes også, at vi spillede godt og det var en god historie.

onsdag den 13. november 2013

Kortfilm

I dansk har vi i øjeblikket om kortfilm og i den forbindelse, har vi fået til opgave, at lave et referat af filmen: "Sommer søndag".

Referat: Filmen handler om en mand, der må tage et meget svært valg.

torsdag den 7. november 2013

Proteinsyntese

I biologi har jeg fået til opgave, at lave et blogindlæg om hvad vi lavede i timerne da vi havde om proteinsyntese. Det skal lige siges, at jeg var syg den allerførste gang vi havde om proteinsyntese, så der er nogle ting jeg er gået glip af.

Sidst jeg havde biologi, skulle vi lave et protein ud af piberensere og perler. Men vi skulle lave en enkelt ændring i proteinet, for at se hvordan proteinet bliver når der sker en ændring. Vi lavede ikke rigtig andet der har noget med protein at gøre og som sagt var jeg der ikke første gang, så jeg ved ikke så meget om det.

søndag den 3. november 2013

Argumentationsanalyse

I dansk har jeg og resten af min klasse om argumentation. I den forbindelse skal vi vælge et læserbrev og lave en analyse af det.

Jeg har valgt et læserbrev der hedder: det normløse samfund har nået Værløse.
Påstand: Det normløse samfund har nået Værløse.
Belæg: Nogen har taget min søns ninjasværd.
Hjemmel: Folk er blevet normløse.
Jeg har valgt kun at fokusere på de 3, fordi jeg har lidt svært ved de andre 3, men jeg har dog fundet ud af, at der ikke er nogen styrkemarkør eller gendrivelse i læserbrevet.

Først kommer påstanden derefter hjemmelen og til sidst belægget.

Modsvar:
Bare fordi nogen har taget din søns ninjasværd, hvilket ikke er sikkert. Betyder det ikke at alle folk i Værløse er normløse. Det er muligt at der findes en eller to normløse mennesker i Værløse, men det gør jo ikke os alle sammen normløse. Folk er forskellige og bare fordi nogen mennesker gør noget, betyder det jo ikke at resten gør det samme.