tsunami

Tsunami

Indledning

De næste par gange i natur og teknik har mig og min klasse om naturkatastrofer. I den forbindelse har vi valgt en naturkatastrofe hver, som vi skal lave en rapport om. Jeg har valgt at skrive om tsunamier, fordi jeg synes, at de er interessante og fordi jeg synes, at det er vildt, at naturen kan skabe så voldsom en bølge. Jeg har aldrig skrevet om naturkatastrofer før, så jer er spændt på, hvordan det bliver og jeg håber at have lært en masse, når rapporten er færdig. Jeg har fundet på 5 arbejdsspørgsmål, som jeg vil besvare.

Problemformulering

1)      Hvordan opstår en tsunami?

2)      Hvor store kan de blive?

3)      Hvordan spreder en tsunami sig?

4)      Hvilken tsunami var værst?

5)      Hvilke konsekvenser har en tsunami?

Hvordan opstår en tsunami?

En tsunami opstår for det meste på grund af et underjordisk jordskælv. Men også undervandslaviner, vulkanudbrud eller et meteornedslag der rammer havet kan forudsagde en tsunami . Hvis et jordskælv får havbundene til at hæve sig, eller synke sammen og lave et hul, vil vandet skyde opad eller ryge ned i hullet. De bevægelser skaber en lille bølge, som kun er få meter høj ude på havoverfladen. Når vandet når ind til lavvande føles havbunden, som en modstand og så vokser bølgen sig endnu større.

Dette er et billede af hvordan en tsunami opstår.

Hvor stor kan en tsunami blive?

Den højeste tsunami der nogensinde er blevet registreret var 85 meter. Den fandt sted den 24 april 1971  i nærheden af den japanske ø Ishigaki. Ellers er det forskelligt hvor store tsunamier bliver. Nogle bliver knap 12 meter og andre 40. Men de fleste tsunamier er omkring 30-40 meter høje.

Hvordan spreder en tsunami sig?

Det som gør tsunamier farlige er deres fart og kraft. En tsunami kan bevæge sig med op til 800 km/t. Når en tsunami kommer ind på lavvande, falder hastigheden til 50 km/t, men til gengæld bliver tsunamien højere. En tsunami spreder sig meget hurtigt, som ringe i vandet. F.eks. kan en tsunami, som begyndte i Los Angeles i USA, nå til Tokyo i Japan, hurtigere end et jetfly kan flyve fra den ene by til den anden. En tsunami er meget kraftig og river alt med sig, på sin vej. Hverken biler eller bygninger kan stå imod den. Det slemme ved en tsunami er, at den varer i lang tid og at den bliver ved med at sprede sig.

Hvilken tsunami var værst? 

 

Den værste tsunami der har været i hele verden, fandt sted den 26 december 2004 i det indiske ocean, tæt ved øen Sumatra. Tsunamien opstod ved et underjordisk jordskælv, som målte 9,3 på Richterskalaen. Alene jordskælvet, er det fjerde eller femtestørste jordskælv, der er målt. 231.000 mennesker i 8 asiatiske lande (Indonesien, Sri Lanka, Indien, Thailand, Myanmar, Maldiverne, Malaysia og Bangladesh) døde i tsunamien. Tsunamien spredte sig også flere tusinde kilometer til øst og sydafrika, hvor folk fra Somalia, Tanzania, Kenya, Sydafrika, Madagaskar og Seychellerne mistede deres liv.

Dette er et billede af tsunamien i 2004.

Hvilke konsekvenser har en tsunami?

Tsunamier og andre naturkatastrofer er altid forfærdelige, men det er deres konsekvenser også. Efter en tsunami er alle huse og bygninger ødelagt og alle de overlevende har ikke noget sted at bo. En masse mennesker bliver hjemløse og sulter på grund af mangel på mad. Tsunamien i 2004 havde også meget slemme konsekvenser. Over 284.881 mennesker døde og det er en af de tsunamier med flest omkomne.  Alt var ødelagt og over 1,5 millioner blev hjemløse.

Dette er et billede af ødelæggelserne fra tsunamien i 2004.

Konklusion

Efter at jeg har arbejdet med tsunamier, har jeg lært en masse, men det er nok også fordi, jeg ikke vidste så meget om tsunamier i forvejen. Jeg har lært, at en tsunami opstår ved et underjordisk jordskælv eller andre rystelser i vandet, som gør at havbunden skaber et hul eller hæver sig. Jeg har også lært, at en tsunami ikke er særlig høj ude på havoverfladen, men at det først, er når den kommer ind på lavvande, at den vokser sig større. Før anede jeg heller ikke, at den største tsunami der har været, var 85 meter.  Nu hvor jeg har arbejdet med tsunamier, har det givet mig et større indblik i, hvor store skader de egentlig skaber. Jeg synes, det har været sjovt at arbejde med tsunamier og jeg kunne godt tænke mig at arbejde med naturkatastrofer igen.

Kilder

http://da.wikipedia.org/wiki/Tsunami

Anita Ganeri, Oversvømmelse side 14-15

http://da.wikipedia.org/wiki/Jordskælvet_i_Det_Indiske_Ocean_2004

Tur til zoologisk museum

Mig og min klasse har været på tur til zoologisk museum, for at se udstillingen om edderkopper. Derfor har vores lærer bedt os om at skrive et  blogindlæg om turen.

Her kommer det:

Vi startede med at tage et tog til ryparken og derefter gik vi, hen til det zoologiske museum. Da vi ankom tog vi vores overtøj af og gik op til særudstillingen om edderkopper. Da vi havde kigget på edderkoppeudstillingen i noget tid, fik vi lov til selv at gå rundt og kigge. Da vi havde gjort det, tog vi med toget hjem igen.

Heksebrændinger i Danmark

I historie er vi i gang med at lave en tidslinje. Derfor har vi fået et emne hver, som vi skal skrive om. Jeg har skrevet om De første heksebrændinger i Danmark og nu skal jeg skrive et kort indlæg om hvad jeg har lært.
Her kommer det:

Jeg har lært hvornår den første og den sidste heksebrænding foregik  og jeg har også lært hvem Maren Splids er.

Virus

I dansk har vi læst en historie, der hedder Virus og der følger nogle opgaver med til den. En af opgaverne er at lave en graf, over hvor meget spænding der er i historien.
Dette er min graf:

Virus

I dansk er mig og min klasse i gang med at læse en historie der hedder Virus. Der er nogle opgaver, som hører med til historien og en af dem er, at vi skal skrive en avisartikel om virusen.

Her kommer den:

Dommedag er nær!

En døende virus har inficeret vores jord!

En farlig virus har spredt sig over hele verden. Folk bliver evakueret af soldater og dernæst fløjet til rumhavnen. Alle er bange og nervøse for om dette bliver enden på vores eksistens. Forskere er i gang med at finde en modgift men har endnu ikke fundet en. 

Anmeldelse af Spejl.ørkenens gåde

I dansk har mig og min klasse fået til opgave at læse en Science-fiction bog og skrive et indlæg om vores forventninger og hvor lang tid vi tror, at det tager os at læse den. Jeg har læst en bog, der hedder Spejl-ørkenens gåde, som er skrevet af Knud Holten. Jeg regnede med, at det ville tage mig 7 dage at læse bogen, men det har taget 6.

Anmeldelse:

Bogen handler om en forældreløs dreng, der hedder Alex, som flytter ind hos sin tante. Derefter bliver han rodet ind i et mysterium, om en fobryder ved navn Rosa- Fantoma og hendes følgesvend Stygge Humbert. Så rejser han til Spejl-ørkenen for at løse mysteriummet.

Mine forventninger til bogen var ikke så høje og jeg vil sige, at den var okay. Den gik ret hurtig og der var på en måde for meget handling. For der skete hele tiden noget nyt eller også kom der nogle nye personer.
Alt i alt var bogen fin nok, men jeg ville ikke anbefale den til nogen.
Hvis jeg skulle give den stjerner ville jeg give den 2 ud af 5 stjerner

Rejsen til Mars

Lige i øjeblikket har min klasse om science-fiction i dansk. Vi har læst en science-fiction skrevet af Jules Verne for 142 år siden, der hedder rundt om månen. Nu har vores lærer så bedt os om at skrive en historie hvor vi tager udgangspunkt i samme handling som rundt om månen.
Her kommer den:

Fredag den 28 september 2015:

"Diiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiing"! Mit vækkeur ringede. Jeg kiggede på uret og så at klokken var 4.05. Jeg gad ikke at stå op, men jeg blev nødt til det, hvis jeg ville med til mars. Jeg rejste mig fra sengen og kunne med det samme mærke at mine ben var helt trætte. Jeg kom alt for sent i seng i går, men mit ynglings afsnit af Amalies verden var blevet genudsendt, så det blev jeg bare nød til at se. Jeg tog tøj på og lavede mig en skål cornflakes. Da jeg havde spist, børstede jeg mine tænder og gik ud i entreen og tog mit overtøj på. 5 minutter senere sad jeg i min bil med kurs mod det internationale rumakedimi. Mit arbejde i det internationale rumakedimi var relativt nyt. For bare 7 måneder siden var jeg blevet ansat, fordi akedimiet manglede en sidste person der var villig til at tage ud i rummet  for at udforske mars. Eftersom jeg altid havde ønsket mig at komme ud og se rummet havde jeg sagt ja. Og nu stod jeg så her igang med at risikere mit liv bare for at komme ud og se Mars. Jeg skulle rejse med en kvinde og en mand. Signe og Michael hedder de. Da vi alle tre havde fået vores dragter på gik vi ind i raketten. Planen var at vi skulle fryses ned. Det havde jeg aldrig prøvet før så jeg var lidt nervøs. Da vi alle sammen var inde i raketten fik vi besked på at gå hen til hver vores fryser. Vi lagde os ned i fryseren og jeg kunne med det samme mærke kulden. Derefter blev der spurgt i en højtaler om vi var klar og i det næste sekund blev låget til fryseren lukket og jeg faldt straks i søvn.

5 år senere ... Onsdag den 28 september 2020

Jeg vågnede op og frøs over det hele. Jeg satte mig op og kiggede rundt og fik øje på Signe og Michael der sad ved siden af mig i hver deres fryser. Jeg rejste mig op og gik ud af fryseren. Der gik 5 minutter før jeg kunne huske hvor jeg befandt mig og hvad det var jeg skulle. Da jeg var kommet på benene igen åbnede jeg døren til raketten. Raketten var blevet styret af computere så vi var allerede fremme. Jeg trådte ud og kunne næsten ikke tro mine egne øjne da jeg så at jeg stod på Mars.  Vi stod alle tre i et stykke tid og beundrede vores syn. Derefter gik vi i det samme igang med at tage prøver og udforske planeten. Efter et par timer var vi godt sultne og trætte, selvom vi lige havde sovet i fem år. Vi skyndte os derfor at få noget at spise og derefter gik vi i seng.

De næste par uger gik med at vi tog flere prøver og testede forskellige ting for at finde ud af om der var liv på Mars. Efter syv uger havde vi fundet ud af at der var liv på Mars. Vi havde testet nogle forskellige ting og det viste sig at en af dem havde en levende organisme. Vi var kommet for at finde ud af om der var liv på Mars og det var der. Nu hvor vi havde fundet ud af om der var liv på Mars var vores  mission fuldført. Efter tre dage var vi klar til at tage hjem igen.  Hjemturen skulle foregå på samme måde som udturen. Da vi havde pakket alt sammen og var klar til at tage hjem lagde vi os ned i fryseren og jeg så langsomt låget lukke i.